Med udgangspunkt i en række Mands Minde-foredrag på Vartov i København skriver Jens Smærup Sørensen om sit liv og sin tid. Om en opvækst i en afsides landsby ved Limfjorden, om barndommens sanse- og fantasiverden, pligterne på gården og forældrenes knirkende men fastlåste ægteskab i et autoritært mandssamfund. Og så om trangen til at komme væk, helt væk til en anden verden – den moderne.

Han mindes sine vaklende skridt og bumpene på vejen til det ny og til en tilværelse som forfatter, fra spæde begyndelser mod større sikkerhed og anerkendelse. Alt imens han blev gift og fik børn, boede i Aarhus og på Mors og flyttede til udlandet og efter ni år vendte tilbage til et Danmark, hvor ethvert spor af barndommens land endelig var udvisket – alle andre steder end i mindet.

Frem for alt handler det hele om sproget, om at tilegne sig sproget, at erobre det og generobre det og få bevidsthed om dets skabende kraft.