Bettina Heltberg er værd at læse, og især når hun lader lørdagsklummen flyde over med en slags fuldemandssandheder, som hun ikke længere gider pynte på. Eksempelvis forleden hvor hun lige i øjet beskrev os herude i Udkantsdanmark som klamme og primitive mennesker. Det havde hun ganske vist fra Scherfig, men hun kunne på egen hånd tilføje den forklaring at de klogeste af os for længst er brudt op og flyttet til hovedstaden. Derfor er her selvfølgelig så ludkedeligt, som hun i farten bemærkede, og så fattigt.

Det er en rigtig ond spiral. Vi bliver konstant dummere og dummere, mens Bettina og alle andre københavnere lige så taktfast bliver klogere og klogere. Og det gør de også fordi vi herude, kunne man indskyde, af vores fattigdom, bidrager til finansieringen af deres intellektuelle stimulanser, såsom store nationale museer og teatre, biblioteker og universiteter og kunstskoler af enhver art, og så videre, og DR og alt sådan noget, som alt sammen ligger i københavnernes helt egen kommune København. Ja, og Rigsarkivet! Heller ikke dét kan naturligvis ligge i nogen anden kommune, det fik vi da indprentet herude for nogle år siden. Vi fik det banket ned i vores jordhoveder, Rigsarkivet skal ligge i københavnernes egen kommune, de skal kunne gå derhen, var der mange af dem der anførte. Nej, de råbte det, de skreg, de blev blåviolette i ansigterne og var flere slagtilfælde nær, thi at nogen af os bare kunne antyde den mulighed, at de ikke nødvendigvis til evig tid skulle kunne gå derhen, os, der til evig tid vil være for dumme til bare at nærme os sådan et sted, det var for meget, bare at nævne det, det var en skændsel!

Men Bettina er nok knap så sart, og hun har nok oven i købet lidt medlidenhed med os, og hun kan ikke helt se bort fra at hele vores elendighed har ikke så lidt med penge at gøre, og fordelingen af penge. Med magtkampe vi for længst har tabt, med politik, og derfor bliver det heller aldrig anderledes, politik bestemmes som bekendt af de fleste her i landet, og de fleste har som bekendt været for kloge til at blive boende herude i Udkantsdanmark. Vi må da bare lære at leve med vores dumhed og vores klamme primitivitet. Og med Bettinas og alle andre københavneres foragt, for det bliver aldrig anderledes, og enhver véd, og vi er trods alt heller ikke selv for dumme til at vide det, at det altid har hørt til enhver overklasses naturlige beføjelser at pisse på pøbelen. Vi ligger som vi har redt, vil de til enhver tid mene, i lort til halsen, og når enkelte af os indimellem råber op om at vi oven i købet kan lide det, så behøver end ikke Bettina sige et ord mere om vores totale og endegyldige fornedrelse.

Okay. Så lad os nøjes med at tale koldt og nøgternt om penge og politik. Lad os tale om den systematiske centralisering og den dertil hørende sønderbombning af alle samfundsbærende institutioner herude i Udkantsdanmark. Om dette at de riges og de kloges og de værdiges kommuner betaler nødstedte familier flere hundrede tusinde for at forføje sig og flytte herud til os i slummen, hvor de så snart kan bidrage mærkbart til vores klamme og primitive adfærd. Om dette virkelig mærkelige at vores lille land åbenbart er alt for stort til, at dets borgere, hvor de end bor, kan regne med at have nogenlunde overkommelig adgang til – nej, nej, vi taler ikke mere om Rigsarkivet og alt det der – nej, bare om adgang til almindelige skoler og til lægehuse og hospitaler. Jo, vi lever i et mægtigt land, og som kultur nærmer vi hastigt fortidens endnu mægtigere rige og vil snart igen råde over ganske uoverskuelige områder der ligger øde hen.

Penge og politik. Forslumning, fordummelse, materiel og åndelig og moralsk smalhals. Lad os tale om dét, og om solidaritet, og hvis alle de kloge, københavnere kaldet, så et øjeblik vil holde kæft med deres selvfølgelige suverænitet, så holder vi også lige kæft med vores lærker og med himmel og hav.